Videokonsultation

Mange konsultationer kan klares ved en videokonsultation til din læge eller sygeplejerske. Det er vores håb at du som patient vil tage godt imod denne mulighed for at tale med fagpersonale i dit lægehus.

Videokonsultationen skal være planlagt og visiteret på forhånd og afholdes på et aftalt tidspunkt, som var det en fysisk konsultation eller en aftale om et sygebesøg. Vælg et tidspunkt der passer dig godt. Der må gerne være lidt ro omkring dig så vi kan høre hinanden.

Det er en lægefaglig vurdering, hvornår video kan være den rette kontaktform, idet det bør dreje sig om en problemstilling, hvor fysisk undersøgelse ved konsultation eller sygebesøg ikke er nødvendig. Du skal også acceptere denne kontaktform.

Hvem er det relevant for?
For det syge barn undgår vi at barn og forælder skal fremmøde syg i venteværelse hvor der kan sidde andre sårbare patienter.
For opsamling på allerede udskrevet medicin eller røntgen svar kan det nu være en mulighed at du får svar over en video samtale i stedet for at du skal køre til dit lægehus i din arbejdstid.
Årskontroller kommer stille og roligt til at foregå på videokonsultation når det kan lade sig gøre og når det giver mening for dig.
Skulle vi igen få en slem influenza eller COVID-19 epidemi så er video konsultation en super måde at bevare dialog med din læge uden at skulle møde op og sidde i et venteværelse.
Hvordan foregår det?
Du får tilsendt et link på sms, kort tid før din videokonsultation. Du kommer ind i det virtuelle venteværelse ved at trykke på linket. Dvs. det kræver ikke længere en app men blot din smartphone. Du guides derefter igennem til at sige ja til lyd og video.  Tryk start. Er din behandler klar så starter videomødet. Der er typisk afsat ca. 10 min, hvorefter din behandler skriver journal og evt. skal lave henvisning