Videokonsultation

2020-03-15/tf

På grund af nuværende Coronavirusudbrud er muligheden for konsultation ved fremmøde begrænset. Men der kan stadig være behov for at snakke med sin læge uden at risikere smitte. Derfor kan vi fra mandag d. 19/3 tilbyde videokonsultation hvis der er behov for det.

  1. Ring til klinikken (fra en iPhone eller en Android smartphone) og lav en aftale. Du skal fortælle om du bruger iPhone eller Android og fortælle os dit telefonnummer.
  2. Vi aftaler et tidspunkt hvornår vi ringer tilbage.
  3. Det er vigtigt at man sidder i et rum alene, således tillader vi ikke videokonsultationer fra offentligt rum.
  4. Ved accept af videokonsultationen accepterer man samtidig de datasikkerhedsrisici denne konsultationstype indebærer.
  5. Konsultationsformen er som en almindelig konsultation tidsbegrænset til 10-15 minutter.

Særligt om iPhone
Hvis din iPhone ikke er alt for gammel (iPhone 3 og tidligere) har den programmet “Facetime” der umiddelbart fungerer ved opkald fra en anden iPhone. Derfor skal du oplyse om du har iPhone eller Android.
Ved opringning tilbydes umiddelbart at bruge Facetime. Vælg det og vi er i gang.
Hvis du ikke ved hvordan det fungerer, er der altid hjælp at hente på YouTube

Særligt om Android
Lidt mere besværligt, men ikke meget. Vi bruger et program/en app der hedder Zoom som kan downloades Gratis fra Google Play.  Kræver at du har en Googlekonto (Det har du, hvis du bruger gmail, ellers bliver du vejledt undervejs).  Installér app’en og du er klar.
Til den aftalte tid vil du modtage en sms. Klik på link’et i sms’en og Zoom starter automatisk. Vælg video og audio og vi er i gang.
Har du brug for at vide lidt mere om hvordan Zoom fungerer, er der altid hjælp at hente på YouTube

Obs: Videokonsultation er en midlertidig løsning, mens Coronaepidemien er i gang.