Medicin

2017-11-05/tf

Dosisintervaller: En p.n. ordination vil ofte have angivet et maximum for hvor mange gange præparatet kan gives pr. døgn.

Interval mellem medicingivning angives ikke specifikt i ordinationen. Det forudsættes umiddelbart at der ved maximal udnyttelse af ordinationen gives medicin med lige store intervaller over et døgn.
Er ordinationen f.eks max*3, gives medicin med mindst 8 timers mellemrum.

Er der behov for f.eks hyppigere medicingivning eller f.eks størst behov for smertebehandling i dagtimerne, må det konfereres med læge om ordinationen skal ændres.

Flexibilitet
Det er tilladt at være lidt flexibel omkring intervallerne, f.eks skal man ikke vente en time med at give Panodil når pt. er på vej i seng, selvom doseringsinterval er 6 timer og der kun er gået 5 timer.
“For tidlig” medicingivning omkring 25% vil generelt være acceptabelt.
Typisk vil der være et lidt længere interval mellem medicingivning om natten og lidt hyppigere behov om dagen.
Er intervallet f.eks 4 timer kan der gives efter 3 timer, er det f.eks 8 timer efter 6 timer.
Blot må haves in mente at patienten ved flere fremskudte medicingivninger løber tør for ordinationer i slutningen af døgnet. Så er det på tide at tale med lægen om en anden løsning.

Paracetamol
Paracetamol er et håndkøbsmiddel, men skal det gives af plejepersonale, skal det være lægeordineret.
Paracetamol vil typisk være ordineret som fast medicin i FMK, dvs ordinationen udløber ikke, men det betyder ikke nødvendigvis præparatet skal gives fast.
Ordinationsteksten i FMK vil typisk være: “Ved behov. 2 tabletter højst 4 gange daglig”.
Ved behov betyder ved behov!
Måske er patientens behov 2 tabletter 3 gange om dagen. Det vil så fremgå af institutionens plejesystem at der gives 3 tabletter 3 gange om dagen, men teksten i FMK ændres ikke af den grund. Den er allerede dækkende.
Er der brug for ændring af dosering, kan det gøres uden at forespørge lægen. Denne har taget stilling i fuld fortrøstning til at en ansvarlig sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent kan varetage reguleringen af præparatet.
Eksempelvis får pt. Panodil efter et traume og dosis reduceres gradvis til nul. Denne proces kan glimrende foretages uden at involvere lægen.
Ændrer pts behov for smertebehandling sig pludselig uden der er en god forklaring, skal lægen selvfølgelig forespørges.